Forbundet fremtid
ledelse, der forbinder og bevæger
Webinar
ledelsesugen
fra åndløs ledelse
til levende strategi
fredag d. 30.10.2026
kl. 8.30-9.30
ja tak, tilmeld mig
Fra åndløs ledelse til levende strategi
Mange offentlige organisationer arbejder i dag med ambitiøse strategier, stærke ledelsesgrundlag og et tydeligt fokus på læring, samarbejde og kvalitet i kerneopgaven.
Alligevel oplever mange ledere, at forbindelsen mellem strategi og hverdag bliver vanskeligere at skabe og fastholde. Tempoet er højt, reformpresset stort, og både ledere og medarbejdere kan miste oplevelsen af retning, mening og sammenhæng.
Derfor bliver et af tidens vigtigste spørgsmål:
Hvordan skaber vi strategisk fornyelse uden samtidig at accelerere mistrivsel og fremmedgørelse?
I dette webinar undersøger vi, hvad der sker, når strategisk ledelse bliver åndløs: når strategierne er velbeskrevne, men mister forbindelsen til menneskers hverdag, faglighed og oplevelse af mening. Og når både organisatorisk trivsel og ledertrivsel begynder at blive udfordret af konstant acceleration, forandring og forventningspres.
Men vi undersøger også, hvordan ledelse igen kan blive forbindende, levende og retningsskabende under komplekse og foranderlige vilkår.
Undervejs arbejder vi med konkrete fortællinger og billeder fra offentlige organisationer.
- skolelederen, der ser sig selv i et dødt træ i skovbunden.
- tilbudschefen, der hjælper medarbejderne til at mærke, at et botilbud er menneskers hjem før det er en institution.
- ledergruppen i kræftsygeplejen, der erkender, at deres lederskab i virkeligheden handler om kærlighed.
Webinaret har afsæt i praksisforskningsprojektet Forbundet Fremtid – ledelse, der forbinder og bevæger.
Vi vise, hvordan strategisk ledelse kan arbejde mere skabende med mening, resonans og mønsterkraft, så strategi ikke blot bliver noget, man taler om, men noget mennesker kan mærke, forme og udvikle sammen.
Format:
30 minutters inspirationsoplæg efterfulgt af 30 minutters faciliteret refleksion og samtale.
Deltagerne får konkrete refleksionsspørgsmål og perspektiver med tilbage til egen ledelsespraksis.
Målgruppe:
Chefer, ledere og interne konsulenter i offentlige organisationer, der arbejder med udvikling, reformer, trivsel og organisatorisk fornyelse.
TILMELD MIG WEBINARET
Fredag d. 30.10. kl. 8.30-9.30 på ZOOM
Når du tilmelder dig her, får du automatisk mails, der minder dig om webinaret. Smart...
Vi ved at fremtiden er forbundet
Katrine Schumann
forbinder mennesker og innovation så de kan skabe en fremtid, hvor trivsel, kreativitet og velfærd er i centrum.
Fremtidsfacilitator, cand.phil., MA og forskeruddannet. Ekstern lektor på AaU.
Kristine Karlshøj
Guider vejen til fremtidens forbundne og bæredygtige ledelse.
Top-erfaren ledelseskonsulent og underviser, pioner i regenerativ ledelse, MA i æstetiske læreprocesser og yogalærer.