Intern konsulent i det offentlige

Det personlige konsulentgrundlag

Bevar dit fodfæste når krydspresset skubber og trækker

NYT: 2-dages kursus for interne konsulenter

Saml de interne konsulenter i organistionen - kurset skræddersys til jer.

Krydspresset i det offentlige øges i takt med, at problemer bliver mere og mere komplekse.

Det personlige konsulentgrundlag giver den interne konsulent varigt fodfæste i integritet, troværdighed og nærvær, så hun ikke bliver mast i krydspresset, men fortsat kan skabe værdi for og med mennesker.

Konsulentrollen i det offentlige er under forandring

(Hvis du er leder for interne konsulenter, så læs videre - for det er sådan her det mærkes at være interne konsulent…).

Du ved at konsulentrolle er under forandring - for du er en af konsulenterne.

Interne konsulenter trives med forandringer og med de mange kasketter: fagkonsulent, sparringspartner, projektleder, facilitator, udviklngsagent - og flere til.

Du brænder for dit arbejde. Meeeen. Det er også mærkbart, at ilden også nogle gange er ved at brænde dig op. Og indimellem frygter du, at den brænder dig ud.

I dit stille sind spørger du:

Er det mig, der er pjattet eller pylret, fordi jeg synes, at mit arbejde er mere og mere komplekst? Jeg føler mig tit lidt presset. Ikke kun på tid, ressourcer og faglighed - men også på mine værdier og min integritet som menneske…

NEJ - du er ikke pylret eller pjattet.

Dit arbejde har nemlig ændret sig radikalt og er blevet mere komplekst og ofte også modsatrettet.

Simple problemer er få - wicked problems står i kø.

 Som intern konsulent skal du nemlig være BÅDE

  • vidende fagekspert OG motiverende facilitator

  • loyal formidler OG strategisk sparringspartner

  • ledelsens forlængede arm OG medarbejdernes ventil

  • politikernes tro væbner OG holde hus med budgettet

  • have opgaven i fokus OG sætte relationerne i spil

  • implementerende OG samskabende

  • inden for lovens rammer OG finde nye kreative muligheder

  • professionel i din rolle OG være personligt nærværende

  • og og og og…

Og i øvrigt skal du selv kunne afkode, hvornår, hvordan og hvorfor…

(Nu kigger du lige ned på din brystkasse og tjekker om der står SUPERMAND? Nå ikke… Kan vi så blive enige om, at du IKKE er pylret - dit arbejde er ‘bare’ vokset i kompleksitet).

EKSEMPEL: Skræddersyet kursus til en kommune med eget netværk af interne konsulenter

Det personlige konsulentgrundlag

Vigtigt for din organisation, din leder og dig.

Kære leder

Efter kurset kan du som leder forvente, at din medarbejder

  • står mere sikkert og selvstændigt i sine fagpersonlige værdier som intern konsulent.

  • bedre forstår de organisatoriske 'spil' i den offentlige organisation

  • bedre forstår de konkurrerende værdier, man som konsulent skal understøtte

  • kan skabe flere magiske øjeblikke, hvor samarbejde og problemløsning løfter sig mærkbart.

  • har større integritet og bedre kan skabe nærvær og tillid i samarbejdet.

  • har fået et fagsprog om det, at være intern konsulent, som hun deler med andre i organisationen. Det gør konsulentrollen stærkere og skaber sammenhold på tværs af organisatoriske opgaver og fagligheder.

Kurset er workshopbaseret med fokus på den enkelte deltagers undersøgelse af sit personlige konsulentgrundlag. Indholdselementerne er:

  • Konsulentarbejdets mange former, formål og konkurrerende værdier

  • Det organisatoriske krydspres for interne konsulenter i det offentlige

  • At bedrive ledelse uden at være leder

  • Mudret mosegang og magiske øjeblikke

  • Egne fagpersonlige idealer som både blinde punkter og pejlemærker for mening

  • Det personlige konsulentgrundlag

Vi håber, du kan se værdien for både organisationen og din medarbejder.

Med venlig hilsen, Katrine Schumann

Jeg er den faglige guide og facilitator

Katrine Schumann:

Jeg har +25 år i bogen som ledelses- og organisationskonsulent i det offentlige - fra både interne og eksterne positioner.

Jeg arbejder for og med mennesker i offentlige organisationer. Jeg bliver indigneret, når jeg oplever kynisme og forestillingen om mennesket som middel i den offentlige maskine.

Min stil er ‘faglig, fornyende og festlig’. Mit bidrag er ALTID funderet i forskningsbaseret viden, praktisk handlingsorienteret og med et smittende smil på læben.

Jeg er cand.phil. i kommunikation, forskeruddannet i organisatorisk læring og MA i innovationsledelse. Og så jeg er udpræget praktisk begavet.

 

Få varigt fodfæste - for samfundets skyld

Vores samfund har brug for DIG. Vi har brug for interne konsulenter i det offentlige, hvor hjertet banker for den velfærd, der er samfundets rygrad. Og som klogt og langsigtet kan sparre, udfordre, inspirere og støtte udviklingen af ‘det offentlige’.

Vi har brug for mere menneske og mindre maskine.

Du må ikke miste fodfæstet og risikere at miste dig selv. Din integritet, troværdighed og dit nærvær gør dig netop til en fremragende samarbejdspartner og konsulent, der balancerer krydspressets mange BÅDE-OG’er.

Spørgsmål, bekymringer eller bare brug for en snak?

Skriv en mail til mig eller ring mig op:

Katrine Schumann

mail@katrineschumann.dk

Telefon +45 4056 3245