Kompasset, jeg styrer efter

Når man vil opdage nyt land, må man miste kysten af syne i meget lang tid. Derfor har jeg skabt et kompas, som holder mig på rette kurs. Andre ville kalde det et værdigrundlag...

Jeg har skabt et kompas, der hjælper til at navigere i det tilsyneladende kaos, arbejdet med lederskab, innovation, kommunikation, organisation og læring ofte fører os ud i..

Jeg navigerer efter 3 pejleretninger - viden, kreativitet og skønhed.

Viden - jeg deler viden! Derfor anerkender jeg den viden og erfaring mine kunder og samarbejdspartnere har, og bruger den som aktiv ressource i dét, vi laver sammen. Jeg bidrager selv med min erfaring og min forskningsbaserede videns-base. Jeg har en stærk akademisk baggrund, forsker og publicerer aktivt og dygtiggør mig hele tiden indenfor mit fagfelt.

Kreativitet - jeg arbejder kreativt! Kreativitet er i bund og grund, at man nysgerrigt eksperimenterer med at finde nye løsninger. Kreativitet kommer i mange forskellige former, som alle er værdifulde i innovation. Jeg er specialist i at opdage mine kunders forskellige kreative potentialer og hjælpe til at udnytte potentialet i organisationen.

Skønhed - jeg stræber efter det smukke og den store sammenhæng! Skønhed er det større, meningsfulde billede, vi alle er medskabere af. Skønheden bor i hverdagens poesi: et underfundigt smil, en dejlig sang, et smukt landskab. Skønheden og storheden er dét, der er svært at sætte ord på, men som bevæger os og mobiliserer os. Jeg får mine kunder til at bemærke skønheden og storheden i hverdagen.

Kompasset hjælper til at styre mod innovation

Innovation lader sig naturligvis inspirere af viden og kreativitet. Men jeg mener, at hvis ikke, vi lader os inspirere af skønhed, storhed og skabertrang, så får innovation ikke en bæredygtig retning. Og vi er heller ikke istand til at mobilisere til innovation som vision!

Innovation og innovationslederskab først og sidst hænger sammen med problemløsning og skabertrang. Trangen til at løse problemer og gøre livet lettere, skønnere og bedre for andre mennesker er kernen i innovation og innovationsledelse er at motivere til netop dette.

Jeg ved, at der ikke er noget, der inspirerer og mobiliserer som drømmen om at skabe en bedre verden. "I have a dream" sagde Martin Luther King, og idet han som leder gav folk adgang til sin drøm, blev drømmen virkeliggjort gennem fælles skabertrang, viden, erfaring og et rigt mål af kreativitet. Drømmen om et smukkere samfund, gav mod, vedholdenhed og fokus i det lange - og nogle gange - seje træk.

Jeg hylder og beundrer de ledere, der leder for et større, smukkere formål. Fordi de er i stand til at få os til at se, at innovationslederskab også handler om storhed, generøsitet, ydmyghed, ideologi og æstetik. 

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt