Samtalen er som en flod

- fortløbende, flydende og ikke til at få fast greb om. I LederLounge d. 2.9. hopper vi i floden!

Som vandet i floden strømmer og skaber hvirvler, krusninger og skum nogle dage og andre dage mere ro og adstadighed, strømmer vores samtaler også i hverdagen.

'Bølgerne går højt' siger vi nogle gange om vores samtaler og andre gange har vi fornemmelsen af, at noget ligger og styrer  under overfladen. For at blive i flodmetaforen, kan det være aflejringer fra tidligere strømme: grus, sand og gamle grene, der sidder fast og hindrer vandet i at flyde frit.

Sådan er det med mange samtaler i hverdagen: de flyder ikke frit, men er påvirkede af tidligere tiders samtaler og de aflejringer, de har givet.
 

3 grundelementer i samtaler

Når vi taler analytisk om samtaler, taler vi som forholdet mellem

1. IAGTTAGELSE - det, man faktuelt kan se og høre i samtalen
2. OPLEVELSE - den personlige, indre reaktion, der opstår
3. FORTOLKNING - de tanker og forestillinger, der fødes

Iagttagelse - er det, der observerbart bliver sagt og gjort, kan ses som vandoverfladen. Dét, man kan sætte i citat: "Du sagde, at du havde svært ved opgaven," og som man ville kunne se på en videooptagelse: mimik, kropssprog, stemmeføring og brug af ting og rum.

Oplevelse og fortolkning er 'under overfladen' og skaber vores forståelse og mening med samtalen:

Oplevelse - er det, der følelsesmæssigt og kropsligt sker med os i samtalen. Det kan være, man bliver overrasket, skuffet, får klamme håndflader, smiler eller noget helt andet.

Fortolkning - er det indtryk, vi danner os af samtalen. Det kan være, at vi er enige; tænker at den anden er ude af balance; synes at samtalen kører i ring eller at samtalen er produktiv og nyskabende.

Selv om vandet på overfladen ser ud at at flyde frit og hurtigt, er det under overfladen, krusningerne og strømmen dannes. Det er vores oplevelser og fortolkninger, der former flodens vandstrøm.

Et eksempel:
"Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få hul på den opgave, vi blev enige om ved sidste møde..." siger medarbejderen stille, mens hun kigger på sine hænder. Lederen har taget kontakt til hende for at følge op og de taler sammen ved medarbejderens skrivebord.

Hvordan lederen vil forme sit næste træk i samtalen afhænger af, hvad hun oplever og fortolker. Hvad ville din reaktion umiddelbart være:

  1. Mene, at det er for dårligt, at hun ikke selv har taget kontakt tidligere.
  2. Tro, at hun har meget om ørerne, og at hun bare har brug for lidt mere tid og støtte.
  3. Tænke, at det er typisk at opgaven nu lander på dit bord igen og at det kunne du have forudset.

Fortolkningerne er forskellige - og der kunne være mange flere! Pointen er, at de fører vandet videre under overfladen og påvirker samtalen.

Sammen med hver af disse FORTOLKNINGER knytter sig en eller flere OPLEVELSER. Det kan eksempelvis være

  1. Skuffelse og irritation.
  2. Omsorg og empati.
  3. Utålmodighed og selvbebrejdelse.

Oplevelser er personlige og kommer ikke til direkte udtryk i samtalen, men ligger under overfladen som strøm og aflejringer, der er påvirket af tidligere tider og som vil påvirke fremtiden.

Uanset oplevelser og fortolkninger vil de forme næste træk i samtalen. En samtale er netop IKKE det, der bliver sagt og gjort, men DYNAMIKKEN mellem det, der siges og gøres - og den måde, det bliver formet og opfattet i nuet.

Og det er det, man bliver klogere - meget klogere - på, når man går TÆT på samtaler gennem SAMTALEANALYSE.

LederLounge - TÆT på samtalen

Tæt på samtalen er præcis det, vi skal i LederLounge d. 2. september. Der er stadig få ledige pladser i loungens forkælende omgivelser i Aalborg. Læs mere her:

Vi kommer til at arbejde med forholdet mellem iagttagelser, oplevelser og fortolkninger med fokus på de helt almindelige samtaler, vi deltager i i hverdagen. Vi kommer f.eks. til at:

  • afprøve, hvad kropssprog og stemmeføring gør i samtaler.
  • opdage, hvordan egne fortolkninger og oplevelser  afslører sig i vores sprog.
  • blive bedre til at metakommunikere i løbet af samtaler.
  • bringe os selv og hinanden i spil i de samtaler, der opstår i LederLounge.
  • eksperimentere med mange forskellige måder at "sige det på".
  • grine af lettelse over, at man bare kan være sig selv og slappe af i samtaler...
VIGTIGT - VIGTIGT - VIGTIGT!

Vi kommer IKKE til at psykologisere over samtaler - dvs. stille spørgsmål til hvorfor, du siger, tænker og føler, som du gør.

Samtaleanalyse er ikke psykoanalytisk funderet og interesseret i forklaringer tilbage i tiden.

Samtaleanalyse er interesseret i 'nu-og-her', og de iagttagelser, oplevelser og fortolkninger, der opstår i nuet og i hvordan vi kan forme det næste nu.

Du kan læse mere om LederLounge som læringsrum her og lidt mere specifikt om LederLounge - tæt på samtalen her.

LederLounge er d. 2.september kl. 10-15,
i Panorama-lounge
(intet mindre kan gøre det!)
på Comwell, Hotel Hvide Hus, Aalborg.

Meld dig til med det samme ved at skrive til mig på mail@katrineschumann.dk

Kommentarer

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt