Grib ikke efter værktøjer, før problemet er forstået

Krydspresset mellem djøfisering og fagprofessionelle kalder på innovation. Men har vi egentlig forstået problemet - eller følger vi bare moden, når vi griber efter værktøjer?

Mit hjerte banker for organisationsudvikling og ledelse i det offentlige. Jeg har i 25 år satset hele min professionelle udvikling på at skabe bedre arbejdspladser, der skaber bedre velfærd i det, der er vores bedste innovation i Danmark:

VELFÆRDSSYSTEMET

Derfor gør det decideret ondt i mit hjerte, på den der: "Av for pokker; men jeg er ikke overrasket, desværre..."måde, i øjeblikket:

Resultatbaseret styring fejler i det offentlige, og det er de svageste borgere, som taber mest.

New Public Management har for længst spillet fallit, men ingen gør tilsyneladende noget ved det.

Djøficeringen slæber svære psykologiske spor af fremmedgjorthed med sig og både djøf'ere og fagprofessionelle taber i samarbejdet.

Ledere og medarbejdere lider af projekttræthed og får kvalme af brainstorms, historiefortælling og de allestedsnærværende gule sedler til idéudvikling.


I de seneste uger har medierne været fyldt med overskrifter, der viser, at vores offentlige arbejdspladser er i krise. Både strukturelt, processuelt og kulturelt lider det offentlige af, at tiden og udviklingen er løbet fra de ledelses- og styringssystemer, man siden 90'erne har implementeret massivt.

Den nyeste KORA-rapport viste det tydeligt: at når centrale krav om resultatbaseret styring rammer social-, beskæftigelses og uddannelsesområdet, så bliver det vigtigere at styre efter dokumentationsmetoden end efter den faglige vurdering af, hvad borgerne reelt har brug for.

Og det vidste vi jo godt! Det er kendt i al evalueringsforskning:

Hverdagens arbejdsmetoder styres af evalueringskriterierne - ikke den professionelle, faglige vurdering.

I skoleverdenen kalder man det "teach to the test": at man underviser, så eleverne performer bedst muligt i prøvesituationer. Uagtet at det INTET har at gøre med elevernes læring og skolens dannelsesmål. Men det får læreren og skolen til at tage sig godt ud i diverse evalueringsrapporter.

Udfordringerne er alt andet end simple og kræver derfor ikke simple løsninger a la "mere af det samme, bare mere sofistikeret sprogbrug". Vi kan ikke løse de fundamentale styringsproblemer i det offentlige, ved blot at skrue mere op for ideologien bag: New Public Management.

I "gamle dage" - i 90'erne og 00'erne talte man om Den Lærende Organisation; om single- og double-loop-læring. Og om, at det dybest set handler om, at organisationen lærer af sine fejltagelser og ikke forfalder til overfladejusteringer (single-loop), men bliver i stand til at reflektere og ændre sine grundlæggende overbevisninger (double-loop).

DET HANDLER DET STADIG OM!

Når vi i ledelse og organisationsudvikling ikke spørger:

hvad er problemet egentlig?

Men i stedet spørger:

hvilke løsninger findes der, som lyder gode, fornuftige og tiltrækkende?

Ja, så er vi med til at vedligeholde de underliggende dårligdomme i organisationens struktur, processer og kultur, der vedbliver at skabe større og større problemer for både borgersamarbejdet, medarbejdertrivslen, den faglige udvikling og vores velfærdssystems bæredygtighed - også økonomisk.

Jeg har beskæftiget mig med organisations- og ledelsesudfordringer i det offentlige i 25 år. Og har fulgt tendenserne i de udviklings-værktøjer og -ideologier man over tiden har taget ind som løsninger på de komplekse udfordringer i det offentlige. Og det er næsten som at følge modetendenser:

  • For 10 år siden var det LEAN overalt - lige nu er det LEADERSHIP PIPELINE.
  • For 20 år siden var det psykoanalytiske perspektiv HOT; nu skal det hele være SYSTEMISK og socialkonstruktionistisk.
  • For 8 år siden skulle alt hedde INNOVATION; nu skal alt hedde SAMSKABELSE.

Vi griber efter værktøjer, ideologier og tilgange, som vi håber, håber, håber vil løse udfordringerne. Men efter en tid, opdager vi, at det ikke lige kunne fixes. Og så griber vi efter noget nyt igen.

JEG HAR IKKE SVARET

Men jeg vil af hjertet og med hele min erfaring og faglighed gerne være med til at søge efter mere bæredygtige, respektfulde, tillidsskabende løsninger, hvor forskelligheder i faglighed er forudsætningen for nye løsninger.

Nå - og hva så? Hvad gør vi ved det?

Først og fremmest erkender vi, at udfordringen er så kompleks, at vi ikke kan lave en simpel løsning.

Dernæst, at løsningen faktisk ikke findes endnu; men at udfordringerne kræver reel innovation.

Så erkender vi, at innovation tager lang tid, er båret af eksperimenter, fejl, feedbackprocesser og ikke er en lineær projektproces, der kan styres med projektstyringsværktøjer.

OG SÅ ER VI MODIGE NOK TIL AT GÅ IGANG

  • med at udforske udfordringerne fra mange perspektiver
  • med at lytte til hinanden uden at skulle træffe hurtige beslutninger
  • med at åbne for faglighederne i deres egen ret og forskellighed
  • med at tage små forsigtige skridt i det, vi tror kunne være den rigtige retning
  • med at være opmærksomme på feedback fra hele systemet: borgerne, kollegerne, samarbejdspartnerne, lederne, medarbejderne.
  • med at slagte hellige køer, opløse tabuer og stille spørgsmål til kulturen og både den formelle og uformelle magt.
  • med at bakke hinanden op, fordi ingen ønsker at tabe ansigt, fejle offentligt eller føle sig alene.
  • med at SKABE BEVÆGELSE sammen med klare intentioner, men uden fast kurs eller styring.

Jeg skriver VI, fordi jeg mener VI - jeg vil gerne være jeres "wingman" - jeres rejsekammerat - jeres følgesvend i arbejdet.

Jeg har lang erfaring som "ekstern konsulent og projektlederassistent" i organisationsudvikling, der sigter på at skabe reel fornyelse og løsning på de komplekse problemer, der findes i det offentlige. Et par meget forskellige eksempler på innovative løsninger i organisationsudvikling i det offentlige.

CO-CREATING the Future, var en fusionsproces på 7 erhvervs-akademi-skoler i København, som fusionerede til CPH-Business Academy.

Læringsrum i hverdagen var et kort forløb med Tandplejen i Mariagerfjord, for at finde en lokal form på erfaringsudveksling og læring.

Sundhedspolitik på tværs, var en politik-udviklingsproces i Jammerbugt Kommune, der gik på tværs af resortområder og siloer, og havde tag i både medarbejdere, ledere, politikere og borgere for at skabe en sundere hverdag.

Varige Spor er en længerevarende udvikling af samarbejdet om udsatte børn og unge i Brønderslev Kommune, som involverer ALLE medarbejdere og ledere i områdets skole-, dagtilbud og sundhedspleje sammen med et særligt socialrådgiverteam Team Varige Spor. 

LAD OS GØRE NOGET VED PROBLEMET SAMMEN - og lad os gøre det på den rigtige måde, hvor vi ikke griber efter fix-it-løsninger, men SKABER INNOVATION sammen.

 

Kommentarer

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt