Gør Teori U virkelig mennesker fortidsløse? Nej - tværtimod

Teori U skjuler magten i moderne ledelse, og ledere bør være varsomme med at anvende Teori U som ledelsesredskab".

I august læste jeg en artikel i Ledelse idag, med denne overskrift. Du kan læse artiklen her.  Siden har artiklen og dens budskab om, at Teori U er undertrykkende, gnavet i mig som en sten i skoen.

Jeg har arbejdet med Teori U siden 2007, og med de ledelsesteorier, der førte Otto Scharmer frem til Teori U siden 1990. Som konsulent, underviser, facilitator og forsker, er det kilden til min nysgerrighed og skaberkraft: at hjælpe ledere til at skabe forandring i organisationer. Jeg kalder mig "kreativ akademiker", fordi jeg bare ikke kan lade være med at være konkret skabende - men heller ikke kan undlade at være akademisk grundig og kritisk.

Så da jeg fik en henvendelse fra Ledelse idag, om at skrive et modspil til artiklen "Teori U skjuler magten i moderne ledelse", måtte jeg bare rydde min kalender, pille stenen op af skoen og beskrive min erfaring med Teori U. Om et par uger kommer artiklen i Ledelse idag, men jeg kaster lige et par pointer ud her, så du måske kan blive nysgerrig og få lyst til selv at forholde dig kritisk.

Et centralt kritikpunkt var, at Teori U gør mennesker fortidsløse. Det kan jeg slet, slet ikke genkende - og her kan du læse, hvorfor:

Gør Teori U mennesker fortidsløse?

"Teori U pålægger os at glemme fortiden for at åbne fremtidens muligheder," er et centralt kritikpunkt i artiklen, fordi ”det skaber fortidsløse mennesker”. Men Teori U opfordrer bestemt ikke folk til at glemme fortiden! Måske snarere tværtimod. Og netop dét mærkes som en dyb lettelse, når Teori U bliver en del af virksomhedens praksis.
 
Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune skulle have nyt ledelsesgrundlag og jeg var facilitator af processen. ”Har I en mission for afdelingen?” var første spørgsmål til gruppen. ”Ja. Der ligger en på nettet, der er formuleret fra centralt hold. Vi kan da slå den op …” En mission er organisationens raison d’etre, og har lederne ikke ejerskab til den, kan de ikke lede, er min holdning. Det næste døgn brugte vi til at lede efter missionen og skabe et ledelsesgrundlag ud fra det, vi fandt.
 
Vi havde Teori U som procesmæssig rettesnor, og arbejdede med både at omdirigere opmærksomheden til afdelingens interessenter, fortælle sansevækkende hverdagshistorier og med skabe billedkollager. Da vi efter 1 døgn stadig var uforløste over at ledelsesgrundlaget ikke ville, som vi ville, nærmest kastede en ellers fattet leder sig ud på gulvet, stødte kraftfuldt armene i vejret, mens hun storsmilende råbte: ”Det er sådan her, det er! Vi har hænderne over hovedet, når vi kommer. Og det har vi også, når vi går. Det er det samme med vores medarbejdere. Og vores borgere.”
 
Lederteamet og jeg så overraskede og tavse til. Tavse på den måde, som man ofte betegner ’en engel går gennem stuen’. Den fysiske bevægelse forplantede sig. ”Det er noget med, at vi bliver rørt, vi rører os og vi rører vores borgere. Vi skaber jo livskvalitet og mestringsevne hele vejen rundt”, fulgte en teamleder op. ”Det gik igen i alle vores fortællinger i går. Og i vores billeder”. ”Vi bevæger mennesker …”, sagde en anden. Tavshed. Smil, der bredte sig fra øre til øre. Tårer i øjenkrogen. Og sagte bekræftelse: ”Ja. Det er det, vi gør. Vi bevæger mennesker.”
 
Lettelsen i lederteamet var enorm, da det gik op for dem, at missionen for afdelingen ikke var noget, de skulle designe. Men noget, de sammen kunne genkende og erkende som noget helt essentielt i deres fortid og i den gryende fremtid. Som fagpersoner, ledere og mennesker. Og som team. Hele historien kan i øvrigt læses i Erhverspsykologi, 12, nr.2: "Kan vi lege os til fornyelse i offentlig ledelse" eller i et lille uddrag her på min blog.

Presencing - fortid, nutid og autenticitet
Forbindelsen mellem fortiden og fremtiden er essensen i Teori U og kaldes presencing. Scharmer betegner presencing som det felt, hvor fortidens nærvær, fremtidens nærvær og det autentiske Jeg, smelter sammen og bliver skabende.
 
Indefra opleves presencing som forløsning af fortiden. Lidt metaforisk set som at forbinde nedslagspunkter af fortidige handlinger til et samlet mønster i en ”prik-til-prik-tegning”. Det skete for lederteamet i Sundhedsafdelingen, da de opdagede sammenhængen mellem interessentperspektiverne, deres egne fortællinger og deres billedkollager.
 
Når Teori U byder os at ”give slip” for at ”tage imod”, er det ikke et farvel til fortiden i sig selv, men snarere et farvel til de begrænsende fortolkninger, vi har af fortiden. Vi kan genkende denne bevidstgørelsesproces fra så forskellige udgangspunkter som kritisk teori og psykoanalyse: Vores bevidsthed er et åg, som er formet af fortolkninger. Vi kan frigøre os fra denne falske bevidsthed ved at opdage mønstrene, der holder os fanget, og vi har magten til at redefinere og omskabe vores liv i nyt lys.

Så nej, Teori U gør ikke mennesker fortidsløse. Tværtom. Teori U knytter netop en autentisk, frigørende og kraftfuld forbindelse mellem fortid og fremtid.

Pyha - det var dér, stenen i skoen gnavede
Mit indlæg er altså en kritik af kritikken. Og det er faktisk længe siden, jeg har været i det polemisk-kritiske hjørne som forsker. Men velgørende er det ind imellem, ikke bare at udforske, men også gå i rette med andre. I øvrigt bliver Teori U også kritiseret for at være en spirituel ledelsesteori, der styrer mennesker til selvstyring og usynliggør magten. Og ikke mindst. At Teori U eliminerer kritik i organisationen. Det er forhold, jeg bestemt også har en kommentar til i min kommende artikel i Ledelse idag.

Magt er altid til stede, som Michel Foucault siger. Og fordi ledelse ER og bliver magt, må vi til stadighed være undersøgende på magtforholdene i ledelse i teori og praksis. Så tak til "stenen i skoen", for endnu engang at gøre opmærksom på etik og moral i ledelse og forskning.

Kommentarer

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt