Jo flere højtuddannede, jo mere innovation

"Jo flere højtuddannede, jo mere innovation" var en nyhedsoverskrift fra Center for Offentlig Innovation for nylig.

Overskriften dækkede over en undersøgelse, der viser, at på de offentlige arbejdspladser, hvor en stor andel af medarbejderne har en mellemlang- eller videregående uddannelse, er grobunden for innovation bedre end arbejdspladser med fortrinsvis lavtuddannede. Hvorfor det er sådan, siger undersøgelsen ikke noget om, men forskerne forestiller sig, at årsagen er, at højtuddannede er gode til

  • at analysere - og det gør dem gode til at forstå forandringer og analysere sig frem til nye løsninger
  • at organisere - og det får en idé flyttet fra tanke til handling på arbejdspladsen. 

Forskerne har dog også hypoteser om årsagen, der rækker ud over medarbejdernes individuelle færdigheder og ind i de prioriteringer af innovation, det offentlige bredt har foretaget i de senere år. I både stat, region og kommune har man i meget høj grad lavet egentlige innovationscentre og/eller har interne konsulenter, der inspirerer, faciliterer og støtter innovation på de enkelte arbejdspladser. Du kan læse mere om undersøgelsen på linket her.

Så langt undersøgelsen og forskernes hypoteser, som de håber, andre vil tage fat i og undersøge dybere. 

Jeg har arbejdet med fornyelse og organisatorisk innovation i det offentlige i hele mit arbejdsliv. Som forsker, konsulent, facilitator, underviser og også tidligere som medarbejder i det offentlige. Og naturligvis inspirerer undersøgelsens konklusion: "Jo flere højtuddannede - jo mere innovation" også mig til at finde sammenhænge: hvorfor er der sådan en sammenhæng?

Her har du et par af mine hypoteser, som jeg ville elske, hvis du ville kommentere.

Det, der får opmærksomhed, vokser!

Innovation er i høj grad et politisk profileret område i det offentlige. Politiske udvalg landet over vil MEGET GERNE stå som opdragsgivere til fornyelse, der skaber overskridende god effekt i praksis. I de seneste 5-8 år er innovation blevet en del af politikernes foretrukne lingo, når de holder skåltaler. Og når innovation på den måde bliver sat på dagsorden i den politiske diskurs, er det en del af styringsmekanismerne i det offentlige, at denne dagsorden rækker ind og bliver en del af ledelsesperspektivet.

Og som det viser sig i de fleste af livets forhold, så skaber sproget forandring i sig selv i kraft af, at forventningshorisonten ændres. Det ved vi blandt andet fra gamle psykologiske studier - og det gælder stadigvæk i ledelsesdynamikkerne. Ser vi dette ind i ledelseskulturen i det offentlige, så kunne man forestille sig, at der var tale om en vandfalds-logik: Innovation få meget energi tæt på det politiske udspring, men aftager længere væk fra magten. 

At det skulle give den sammenhæng mellem højtuddannede og innovation, undersøgelsen viser, kunne være fordi ledere og medarbejdere med akademiske eller fagprofessionelle uddannelser oftest arbejder tættere på den politiske magt i det offentlige, end lavtuddannede. Der er oftest ikke så mange ledelses-led mellem pædagogen i børnehaven og børn-og-kultur-chefen, som der er mellem sosu-assistenten i nattevagt på plejecenteret og hendes centerchef.

(At mange politikere så helst ikke vil stå med risikoen for, at eksperimenterne ikke skaber ny værdi, er en anden historie; og at mange politikere i øjeblikket synes, at "innovation" som ord, er blevet slidt op og derfor helt er holdt op med at bruge ordet som betegner i deres ønske om værdifuld nyskabelse - de er en helt tredje historie.)

Højtuddannede har tradition for videndeling

"Netværkssamfundet" var det store buzz-ord i start 00'erne. Her blev der lavet kompetencekataloger, videndeling og netværksanalyser i høj grad i det offentlige. Hensigten var, at højtuddannede medarbejdere og ledere skulle have nem adgang til at dele viden og erfaringer på tværs af organisationer. Her blev dannet mange netværksgrupper, erfa-grupper og den fortsatte kontakt mellem fag-professionelle og uddannelsesinstitutioner blev prioriteret gennem fyraftensoplæg og livslang-læring.

Hele ideen med netværkstankerne var, at viden ikke mere effektivt kan distribueres i en klassisk hierarkisk top-down-struktur, men at viden bedst flyder gennem den faglige og personlige kontakt mellem mennesker. Særligt blev det betonet, at netværk både var vigtige mellem mennesker

  • med samme baggrund og arbejdsopgaver - det var her, erfa-grupperne blev stærke.
  • med forskellig baggrund og arbejdsopgaver - det var her, diversitet, blev et nyt modeord.

Netværkenes værdi er, at de inspirerer den enkelte til at se og afprøve alternative løsninger på egne udfordringer. Og det smager jo i høj grad af innovation! Grundlaget for innovationskompetence hos højtuddannede behøver derfor ikke at være lagt i deres uddannelse, men kan måske i høj grad ses som et resultat af årelange traditioner for videndeling i netværk.

Innovation næres af faglighed
Min 3.je hypotese flytter fokus væk fra organisationen og tilbage ind til den enkelte højtuddannede medarbejder eller leder. For måske ligger en del af årsagen til sammenhængen mellem høj uddannelse og innovation i, at de højtuddannede simpelthen har mere faglighed at skabe forandring ud fra.

Det er en myte, at innovation sker ved, at en idé dumper ned fra himlen og giver guddommelig inspiration til fornyelse. Innovation skabes når eksisterende viden brydes op og sættes sammen på nye måder - evt. med tilførsel af ny viden. Min egen forskning viser en klar sammenhæng mellem høj faglig ekspertise og innovation, ligesom forsker Lotte Darsø påpeger denne sammenhæng.

Lavtuddannede har ikke oftest ikke (forudsætningerne for) højt specialiseret viden om deres konkrete opgaver og tillige supplerende, bred viden og beslægtede opgaver. Derfor kan man ikke forvente, at de i så høj grad er i stand til at anvende deres faglige specialistviden kreativt. En sygeplejerske i et lungemedicinsk afsnit har fagspecifik viden om netop dette OG hun har samtidig en bred viden om andre sygeplejeforhold. Hun kan således trække på ret omfattende viden, når hun søger efter nye løsninger på sygepleje-udfordringer. Det er i min forståelse ikke blot hendes analytiske kompetence, der er forskellig fra den lavtuddannede, men også hendes faglige videnpool.

Innovation er
- i følge Center for Offentlig Innovation - ny eller væsentligt ændret måde at forbedre arbejdspladsens aktiviteter og resultater på. Konkret kan innovationer være

  • serviceydelser
  • produkter
  • arbejdsprocesser og organisationsformer
  • måder at kommunikere med omverdenen på.

Center for Offentlig Innovation har skabt INNOVATIONSBAROMETERET for bedre at kunne opdage og støtte innovation i det offentlige. Barometeret bygger på statistik om offentlig innovation og på en række cases fra helt almindelige arbejdspladser i det offentlige i Danmark.

Har du lyst til at læse om, hvordan jeg arbejder med innovation i det offentlige, kan du her finde nogle korte beskrivelser på mit samarbejde med ledere, medarbejdere og HR-folk.


Og har du brug for at blive inspireret, provokeret, støttet og hjulpet til innovation, håber jeg, du ved, at du altid kan kontakte mig til en uformel snak om muligheder.

Kommentarer

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt