Total control can be the death of work

"Jeg var kunststuderende og endnu en dag fandt jeg mig selv og mine medstuderende på studiets værksteder. Der sad vi og arbejdede i vores små celler. Og det var så forkrampet og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Så tog jeg ud til stranden. Og begyndte at arbejde her".

Andy Goldsworthy er kunstner. Han arrangerer landskaber til kunstværker. Det er smukt, fascinerende og virkelig inspirerende. Hans arbejde som kunstner har lært mig mere om ledelse end mange tykke bøger og spændende samtaler.

Ledelse? Og arbejdet som kunstner? Hvordan det? Prøv at se den lille knap 10 minutters film her, hvor han forsøger at skabe et værk på stranden før tidevandet hæver sig så meget, at muligheden forpasses.

Rivers And Tides

Andy Goldsworthy har en idé. En plan. En klar forestilling om, hvad det er, han gerne vil skabe. Og han har en strategi. Han ved, hvordan ideen skal føres ud i livet. Og han har evnerne. Han har reelt kompetencerne til at gøre dét, der skal til.

Og alligevel mislykkes han med værket. Ikke bare én gang - men flere. Og han bliver overrasket, ked af det og irriteret. Og han bliver ved. Men faktisk ved han godt, hvad det er, der går galt. Det er fordi han ikke har taget sig tid og opmærksomhed til at lære materialet godt nok at kende:

" Too many unknown [..] Each time I got to know the stone a little bit more. So it grew in proportion with the stone. It is one of the things my art is trying to do. To understand the stone. Obviously I don't understand it well enough. Yet."

Forestil parallellen til ledelse: at vi sammen skal skabe værdi. Og gerne ny værdi. Først bliver jeg ved at hænge i de samme mønstre, jeg har gjort tidligere, fordi "sådan plejer man at være leder". Men jeg opdager, at jeg er ved at kvæles, og så gør jeg noget andet. Jeg "tager til stranden".

Og når jeg så gør netop dét - tager "til stranden for at skabe nyt" - så lykkes det alligevel ikke. Jeg har forestillinger, ideer, planer. Men jeg kan ikke føre dem ud i livet. Fordi "noget" ikke makker ret. Det kan være medarbejdere, lederkolleger, chefer, interessenter, kunder.

Og gang på gang står jeg med følelsen af den flove fejlbarlighed. Jeg lykkes ikke.

Ikke før, jeg opdager, at det er et VI og ikke et JEG. At de andre ikke er "materialet", men er egentlige samarbejdspartnere, som det er vigtigt at jeg lytter til. Ikke bare overfladisk og for at få bekræftet mine antagelser. Men lytter til, for at forstå selve kernen i deres interesse i dét, vi er fælles om.

"I havent simply listened to the material well enough." siger Andy Goldsworthy på vej ud af klippet her. Og det er for mig pointen, som jeg lærer så meget ledelse af. LYT…!

Hvis du lytter på den måde, du plejer, får du de resultater, du plejer. Du skaber så at sige i dit eget billede - i din egen kontrol.

Og det kan være døden for arbejdet.

Kommentarer

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt