Bliver vi opdaget?

Christina er chef i en mindre kommune og når hun har brug for sparring på ledelsesmæssige problemstillinger går vi ofte en tur… Det er som om, bevægelsen i fødderne, brisen i ansigtet og de skiftende omgivelser hjælper til at udtrykke, udforske og udfordre de problemstillinger, hun oplever i sin hverdag. Ofte stopper vi op, og bruger strandens sten, blomsternes forskellighed og terrænnets variation som metaforer for dét, Christina oplever i dagligdagens krydspres af politiske dagsordener, administrative krav, borgerforventninger og ikke mindst de forskellige ledelses-lags forventninger til hende som chef.

En dag gik vi så kunstmuseum i stedet for naturvandring. Vi havde en løs dagsorden som vi fik lidt indledende hold på i museets café: Christina syntes det var svært virkelig at få sine mellemledere til at tage hånd om de stigende dokumentationskrav, der er for afdelingens ydelser. Hun havde flere gange prøvet at forklare dem, at det er en "skal"-opgave. Og den bliver da også løst, men hun føler sig nødsaget til at være skrappedulle og skælde ud, for opgaven bliver ikke prioriteret. Dét, synes hun, er ærgerligt - og dét ville hun gerne have noget sparring på.

Christinas mellemledergruppe er alle professionsuddannede og som fagprofessionelle har de et stærkt drive mod at lede deres medarbejdere til at skabe fagligt velbegrundede ydelser til borgeren. Hele afdelingen er stærkt udviklingsorienteret, takket være Christinas mangeårige ledelsesstil, som er mulighedsorienteret, empatisk og har fokus på ny-udvikling af både ydelser og samarbejdsformer. Christina er meget vellidt både internt i sin afdeling og af sine chefkolleger og kommunens direktion. "Hun evner at få ting til at ske", siger de.

Med dette udgangspunkt for vores sparring, går vi op i udstillingen "Real Monsters"; en særudstilling af Michael Kvium værker (klik, hvis du vil se omtalen). Christina styrer tempoet og fortællingerne. Hun kommenterer på værkerne udfra dét, hun synes de resonerer med i hendes hverdag: "Dét der, er mig i løbeskoene… Det, der med præsten og dukken, kender jeg godt…". Vi dvæler, udforsker og kommer tættere på de komplekse følelser, der nok ret generelt knytter sig til at være chef i det offentlige.

Så stopper vi ved værket her:

kvium

Christina bliver tavs. Og siger så: "Det er det dér. Altså det er os, der sidder der. Selvtilfredse i solen. Med ryggen til. Og så dukker en nagende fornemmelse op: Bliver vi opdaget? Opdager dem, uden for afdelingen, altså cheferne i kommunen, hvad vi var gang i. Og hvad vi ikke har gang i. Hvad nu, hvis de opdager, at vi ikke gør tingene godt nok. Altså, det gør vi jo faktisk. Der er absolut ikke noget at komme efter. Vi har helt sikkert vores på det tørre, for vi dokumenterer jo dét, vi skal. Men hvad nu, hvis de opdager os, på den måde, at de også ser, alt det spændende, vi laver. Som vi jo går og gør lidt i smug. Fordi det virker for borgerne, for vores ydelser og for vores afdeling. Får vi så lov til at gøre det? Og egentlig, så vil vi jo gerne opdages. Fordi vi faktisk gør noget, der er ret smart.

Jeg tror ikke, mine mellemledere overhovedet ser, at det er det billede her, der er vores udfordring. Jeg tror ikke, de kender min bekymring. Jeg tror ikke, jeg har været i stand til at fortælle dem, at det ikke bare er dét, at vi skal løse vores dokumentationsopgaver på en ordentlig måde, men også hvorfor det er vigtigt for vores position i kommunens udvikling…"

Det udvikler sig til en dybere, nysgerrig samtale om, at mellemlederne netop har en anden horisont at se ledelse i, end Christina har. Og at hun i høj grad har brug for mellemlederne til at klæde sig på til at lede opad i organisationen. Og at det er vigtigt, at det bliver erkendt som et fælles ansvar i ledergruppen i afdelingen. Og at det nok er den vinkel, der vil hjælpe hende til at undlade at træde ind i den "skæld ud"-rolle, hun ikke bryder sig om.

For erkendelsen er nu, at mellemlederne jo faktisk klart har forstået HVAD og HVORDAN, der skal dokumenteres - men deri ligger ikke nogen motivation og så bliver det naturligvis en ærgerlig og kedelig opgave set med fagprofessionelle øjne. Christina skal hjælpe dem til at se sig som strategiske ledere i stedet, så de kan få øje på HVORFOR dokumentationsopgaverne er vigtige.

Jeg oplever ofte, at netop kunsten hjælper ledere til at opdage og sætte ord på dét, der egentlig udfordrer dem. At kunsten giver dem et sprog, hvor de kan udtrykke deres drømme og bekymringer på anden vis end de klassiske management-ord.

Christinas udfordring kunne jo også formuleres som "et typisk krydspresproblem for den offentlige chef, der sidder midt i leadership-pipelinen, og har brug for at mellemlederne træder ind med ind på den politiske arena." Det er bare ikke sådan, Christina selv OPLEVER udfordringen indefra. Det er nærmere en distanceret ANALYSE af hendes ledelsesopgave; og en analyse, der klart kan hjælpe hende til at få hold på kompleksiteten i opgaven og - ikke uvæsentligt - til at forstå sin udfordring som en professionel ledelsesudfordring og ikke eksklusivt knyttet til hendes egne private begrænsninger og ressourcer.

Når vi skal skabe udvikling og læring, har vi ofte været vant til at gå "tænkningens vej" og har prioriteret analysen og distancen. Men med hvor stort udbytte? Der er nemlig stor forskel på den problemerkendelse, der er rationel og kognitiv og bygger på tænkning - og så den erkendelse, der er koblet til vores sanser. Når vi bliver "berørt" oplever vi indefra, hvad problemet egentlig er og ofte også de løsninger, vi selv kan håndtere.

Lotte Darsø, forsker i innovationsledelse ved DPU, formulerer det sådan her: "Kunstinspirerede lære- og skabelsesprocesser er således bevidstgørelsesprocesser, der involverer en mangfoldighed af erkendelsesformer." (Darsø, 2011, s. 122) Og netop denne mangfoldighed er væsentlig at udnytte, når vi ikke blot vil reproducere gamle løsninger, men vil skabe egentlig fornyelse i vores arbejdsliv. Darsø argumenterer for, at netop gennem de æstetiske og kunstneristiske processer vil vi kunne ny-konceptualisere vores viden og løsninger, og skabe egentlige innovative løsninger.

Christina udviklede altså her et nyt løsningskoncept for den del af ledelsesopgaven, der handler om at lede fagprofessionelle mellemledere frem til at tage del i den strategiske ledelse. Senere brugte hendes mellemledere i øvrigt Kvium værket her, til at erkende og omfavne opgaven:

kvium lorten

Kommentarer

katrine_schumann_contact.png

Skriv til Katrine

{{returnmessage.message}}

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.

Noget gik helt galt under afsendelsen. Prøv igen ... eller kontakt os venligst pr. telefon.

Din profil er oprettet men der er noget galt med den email du har angivet og vi kan derfor ikke sende dig emails.

Er "{{returnmessage.form.email}}" helt korrekt?

Kontakt venligst agrobalance.dk

Du skal udfylde emailadresse Den angivne emailadresse er ikke korrekt